Log på


Arbejdssejr til Falcon på hjemmebane over Horsens

 

Falcon var meget opsattte på at revancere indsatsen mod Værløse i torsdags - og netop denne vilje gav bonus i kampen mod Horsens. Falcon kommer bedst fra start og fører 7-2 inden Horsens kommer igang. Horsens begynder at pumpe bolden ind i feltet til deres Amerikaner, Jessica Leigh Smith som let og ubesværet scorer 14 point i feltet, hvilket resulterer i en Horsens-føring på 19-15 før 2. periode.

I 2. periode kommer Falcon tilbage med scoringer spredt på flere hænder. Emma Block sætter en god tre'er og Gaby scorer på et par gode postmoves, og vigtigst af alt, så får Falcon lukket totalt af for Jessica som slet ikke scorer i 2. periode, samtidig med at hun begår sin 3. fejl inden halvlegen. Falcon vinder 2. periode med 2 point og stillingen ved halvlegen er 30-33 med Horsens i front. I 3. periode bytter holdene scoringer i små intervaller,og perioden ender 45-45 før sidste og afgørende periode. Falcon starter 4. periode bedst - og især Anne Hee træder i karakter i angrebet. Anne scorer 12 af sine 20 point i denne periode. Dels på sikre straffe, dels på gode scoringer tæt på kurven. Falcon er perioden igennem foran, og det ender også med en 6 points-sejr til Falcon på en dag, hvor Falcon blokker godt ud og kun giver Horsens 3 angrebsrebounds. Topscorere for Horsens: Jessica Leigh Smith og Josephine Sørensen med hver 18 point Topscorere for Falcon: Anne Hee med 20 point og Sofie Vincents Nielsen med 18 point

Senest opdateret (Onsdag, 03. marts 2010 12:14)

 
Banner