Falbas Damer
Falbas Damer skal ud i en 3. og afgørende finaleFalbas Damer skal ud i en 3. og afgørende finale Falbas Damer har i år haft en ganske fin sæson med en 1. plads i grundspillet i 2. division damer øst. Den har derfor stået på slutspil og i semifinalen blev Næstved besejret over 3 kampe. I finalerne har vi fornøjelsen af at spille mod Roskilde som vi i grundspillet har vundet en kamp mod (med 3 point) og tabt en kamp mod (med 5 point). Der var derfor lagt op til en tæt finaleserie (bedst af 3 kampe). Vi startede ud i lørdags på hjemmebane i Büllen, hvor det blev til en sejr på 61-49. Sejren var dog ikke så overbevisende, som den ser ud, da vi med under 2 minutter igen kun var foran med 3 point. Da vi kommer foran med 5 point bliver Roskilde dog nødt til at fejle os og afslutte hurtigt og med sikre straffe i det sidste minut (6 af 6) samt en 3´er, kan vi trække os sejrrigt ud. Anden semifinale blev spillet onsdag aften i Roskilde, hvor vi på trods af et fantastisk AWAY-crew fra bl.a. denne gruppe http://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10150671574330598&id=680005597&ref=notif¬if_t=feed_comment_reply#!/groups/268393175482/ desværre taber kampen med 3 point. Som i den første kamp er kampen meget tæt – i de 2 første perioder. I 3. periode går vi helt i stå og spillet fungerer ikke – der er en smule frustration fra nogle spillere på holdet, og vi taber perioden med 10 point og er bagud med 12 point inden 4. periode. Efter en god snak starter vi dog 4. periode med lyn og torden og et 8-0 run på godt, aggressivt forsvarsspil og gode fastbreaks. Resten af perioden er mere lige, og vi er derfor hele tiden et lille skridt efter. Vi bliver derfor også nødt til at fejle til sidst og får også nogle fine scoringer, men Roskilde skyder hæderlige straffe i slutningen, så det er desværre ikke nok. Vi skal derfor ud i en 3. og afgørende kamp på lørdag i Büllen og vil derfor opfordre folk til at komme forbi og heppe! Vi kan ikke love, vi vinder, men vi vil kæmpe røven ud af bukserne for at trække os sejrrigt ud af kampen og dermed vinde rækken. Vel mødt På holdets vegne Mathilde |
||
|



























