|
Basketball bevæger boligområdet” – et initiativ med satellitklubber i foreningssvage områderFem danske basketballklubber og Danmarks Basketball-Forbund er blevet bevilliget støtte fra Integrationsministeriet på 1,4 millioner kroner over tre år. I forbundet er vi meget glade for støtten, som vi ser som en blåstempling af vores arbejde. En af betingelserne fra ministeriets side er, at vi etablerer et samarbejde med de implicerede kommuner om projektet, et samarbejde vi allerede inden ministeriets kom på banen anså som værende helt afgørende for projektets succes. Vi har derfor allerede afholdt et møde med Projektrådgivningen, som opfordrede os til at søge ekstra 30.000 kr. til et opstartsseminar for de implicerede personer. Der ud over har vi kontaktet Robert Dines Rasch, der hjælper med lokaler. Vi (Stevnsgade, BK Amager, Falcon og DBBF) ansøger Københavns Kommune om gratis haltider + 210.000 kr. til at dække omkostninger til lokale koordinatorer i projekterne + et opstartsseminar for deltagerne. Koordinatorerne er tiltænkt en strategisk vigtig placering, som en edderkop der forbinder trådene. Projektet koordineres af breddekonsulent i Danmarks Basketball-Forbund, Michael Rønne: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Projekt er relevant fordi:
Vi tager udgangspunkt i ikke at være et behandlingsorienteret, men derimod at være inkluderende og inddragende. Børnene skal ikke være en del af et projekt, men en del af en basketballklub.
Projektets overordnede formål er:
Vores hovedaktivitet bliver integration igennem basketball. Satellitklubberne bliver drevet af nogle af bedst organiserede basketballklubber i Danmark. Vi forventer at øge den procentuelle del af spillere med anden etnisk herkomst markant. Vi forventer at etablere levedygtige klubber i de foreningssvage områder. Succeskriterier for alle fem projektområder:
Resultater: Klubberne har opnået 90 medlemmer hver ved projektets udløb. 45 drenge og 45 piger. Et stærkt og velfungerende lokalt netværk mellem de implicerede institutioner (kommune, skole, SFO, fritidshjem, idrætsforeninger etc.)
Overordnet målgruppe er drenge og piger i alderen 9-13 år. Vi laver et projekt, der sikrer en kontinuitet i arbejdet med basketball i de socialt udsatte områder. Vi er til stede i områderne i hele året. Projektet samarbejder med projektet Gam3 omkring blandt andet rekruttering. Den primære gruppe i den overordnede gruppe er foreningsløse børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk bosat i socialt og økonomisk udsatte boligområder i Gellerup, Bispehaven, Nørrebro i København, Sundby Nord og Tingbjerg. I projektet søger vi også at tiltrække danske etniske foreningsløse børn og unge for at skabe dynamik og balance i deltagersammensætningen. Vi anser det således for vigtigt at aktiviteterne og indsatserne får kontakt til, og beskæftiger en bred skare af børn og unge. Udgangspunktet er at lave basketball for alle, men arbejdet fokuserer på at tiltrække, fastholde og motivere børn og unge fra etniske minoritetsfamilier.
Rekruttering af spillere. Vi etablerer lokale samarbejdsaftaler med skoler og SFO’er i lokalområdet. De hjælper med rekruttering og deltager som pædagogisk back up, så vi får kvalificeret basketballdelen så meget som muligt. Ideen er, at vi i løbet af de tre år får etableret en række klubber, der enten kører videre som satellitklubber eller vi overleverer dem til den lokale basketballklub.
Danmarks Basketball-Forbund og basketballklubberne Falcon, Stevnsgade, Amager, Åbyhøj og Skovbakken/Bakken Bears samarbejder omkring et nyt initiativ der etablerer satellitklubber i socialt belastede områder. De fem klubber er udvalgt fordi, de er fem af de bedst organiserede basketballklubber i landet og de har personerne til at løfte opgaven. Vi etablerer følgegrupper, hvor de lokale skoler, institutioner og børnenes fritidsliv bliver repræsenteret. Vi etablerer nye foreningsmuligheder fire steder i landet i Århus ved Gellerup og Bispehaven. I København på Amager ved Sundby Nord og i Brønshøj ved Tingbjerg. Projekterne er en tretrinsraket: år et starter vi op med et minidrenge yngste og et minipige yngste, år to fastholder vi de ”gamle” og starter et nyt minidrenge yngste og et minipige yngste op, år tre fastholder vi de fire ”gamle” hold og starter endnu en gang op med et minidrenge yngste og et minipige yngste. Ideen er at skabe en regulær klubstruktur i løbet af ganske kort tid, så en årgang ikke komme til at stå alene, men at vi arbejder hen imod stabilitet og kontinuitet. Projektet skal ikke være en døgnflue. Hvert projekt har en forankringsperson, der binder de løse ender sammen i hverdagen. Vi knytter i starten minimum to basketballinstruktører på hvert projekt – år to knytter vi minimum fire på og år tre knytter vi minimum seks på. Instruktørerne er alle erfarne trænere og spillere. De bliver i forbindelse med projektet tilbudt yderligere uddannelse. De udvalgte er solidt rustede mennesker med en interesse i projektet. De er vant til at håndtere børn og unge. Inden projekterne starter op etablerer vi en fælles dag for alle deltagerne. Der er i høj grad fokus på motivation, tiltrækning og fastholdelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk og foreningsløse børn og unge. Konkrete tiltag i projektet:
skole og foreninger. Støttegruppen skal hjælpe med at styrke og fundere projektet samt hjælpe med rekrutteringen og indsatsen omkring de unge under træningen.
herunder skabe et forum for træner og leders erfaringsudveksling.
minoritetsfamilier ved at medvirke til at nedbryde barriere på begge sider i forhold til kulturelle forskelle. Derfor er det vigtigt, at forældrene bliver en del af det forpligtigende fællesskab.
Projektpartnere: Danmarks Basketball-Forbund, Falcon, Stevnsgade, BK Amager, Skovbakken/Bakken Bears og Åbyhøj IF, skolerne i lokalområderne, institutioner i lokalområderne, Danmarks Idræts Forbund Et årligt møde hvor DIF, ministeriet og DBBF deltager. Integrationsministeriet Preben Astrup, DIF Lars Kruse, DIF Rasmus Winkel, DBBF Michael Rønne, DBBF Støttegruppe Projektleder – Michael Rønne DBBF Preben Astrup, DIF Lars Kruse, DIF Følgegruppe Projektleder – Michael Rønne Lokal forankringsperson En repræsentant fra projektmedarbejderne En repræsentant fra institutionerne En repræsentant fra skolerne En gang årligt holder vi et statusmøde hvor integrationsministeriet deltager. Det overordnede ansvar for projektets gennemførsel og målopfyldelse ligger i Støttegruppen. Følgegruppen er i videst muligt omfang beslutningsdygtigt, således at beslutninger kan handles på med den nødvendige hurtighed.
I sæsonen 2006/2007 gennemførte Danmarks Basketball-Forbund et pilotprojekt i Gellerup ved Århus. Her fokuserede vi på to målgrupper: 1. drenge i indskolingsalderen og 2. piger i 12-16 årsalderen. Pilotprojekterne blev økonomisk båret af Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Basketball-Forbund. I valget af satellitklubmodellen, har vi skelet til de svenske basketballklubber – de har stor succes med den konstruktion. Den allerstørste basketballklub i Stockholm er opbygget af satellitter, og har én stærk administration. Det kopierer vi, for at skabe så stabilt et foreningsgrundlag som muligt. Integrationskonsulent Michael Rønne fungerer som koordinator af projektet. Michael Rønne har allerede etableret vidtforgrenet netværk i flere af områderne. Danmarks Idræts Forbund (DIF) er involveret med to integrationskonsulenter; henholdsvis Lars Kruse i øst og Preben Astrup i vest. De vil følge projektet og indgå i støttegruppen, hvor de kan bidrage med deres store erfaring og netværk. Således er de en stor styrke i partnerskabet og medgaranter for projektets kvalitet og succes. Bl.a. pga. det vidtforgrenede netværk og den solide opbakning er forudsætningerne for en succesfuld forankring er til stede, hvilket anses for afgørende for gavnlige og vedvarende effekter på lang sigt.
Københavns Kommune, Integrationsministeriet, Danmarks Basketball-Forbund, Stevnsgade, BK Amager og Falcon
I vores pilotprojekt har vi erfaret, at der generelt er en stor vilje og interesse fra de lokale aktører til at samarbejde og udvikle integrationsprojekter relateret til idræt. Projektlederen iværksætter og koordinerer samarbejdet og vil under processen arbejde med de lokale institutioner, så de forstår vigtigheden af projektets videreførelse endvidere skulle satellitklubberne have fået så stort en størrelse, at de blive en naturlig del af klubbens ungdomsarbejde. Det er vigtigt med en forankring, så børnene bliver tilbudt en kvalificeret og helhedsorienteret indsats i forhold til et aktivt idræts- og foreningsliv. Endvidere fungerer projekterne som satellitter, hvor den administrative byrde bliver løst i en ressourcestærk basketballklub. Udover at skabe aktiviteter for disse mange familiers børn, vil projektet også påtage sig at sprede kendskabet til idrætsforeningstanken blandt familierne, og således medvirke til at få nedbrudt nogle af de kulturelle barrierer, der ofte hæmmer deltagelse og aktivt medborgerskab. Danmarks Idræts Forbund er en vigtig eksterne aktør, idet de bidrager med uvurderlig erfaring og viden, som vil fremme processen. Senest opdateret (Torsdag, 03. december 2009 08:39) |




