Falcon trænere og holdledere

Til vores trænere og holdledere i Falcon har vi samlet alt praktisk information, links, øvelser og masser af andet godt materiale. Det værende indberetning af kampresultater, dommer- og dommerbordsopgaver, aflysning er træningstider samt trænerinformation til at du kan udvikle dig som træner. Og så kan du også finde information om vores trænerakademi.

Indberetning af resultater

Alle resultater skal indberettes umiddelbart efter en kamp er blevet spillet og senest samme dag! Vi sætter stor pris på du husker det, for klubben får en bøde, når resultater indberettes forsent.

Aflysninger af haltider

I løbet af en sæson modtager klubben desværre en række aflysninger fra FIU af de tildelte haltider, når både haller og skoler skal bruges til forskellige arrangementer samt skriftlige eksamener.

Træningsmateriale

Der findes rigtig meget hjælp online til at udvikle dig som træner – vi har samlet lidt forskellige som vi mener er relevant.

TRÆNERLICENS OG -UDDANNELSE

Når man træner hold i en af DBBF’s turneringer, skal man have en trænerlicens. Dette får man ved at deltage på mindst et af forbundets licensgivende kurser. På nedenstående link kan der læses mere om både licensordningen og forbundets trænerkurser. Derudover udbyder Idrætsrådet i Region Hovedstaden en lang række af kurser (bl.a. en del DIF-kurser) med gratisdeltagelse.

Ønsker du at komme på trænerkursus, så tag kontakt til klubbens sportschef Anders Stuhr Jørgensen på mail: anders@falconbasket.dk Som klub ønsker vi at vores trænere udvikler sig og hele tiden lærer en masse nyt, klubben dækker derfor (næsten) altid kursusudgifterne til licensgivende kurser for vores trænere.

FIBA og WABC

Det internationale basketball forbund (FIBA) og World Association of Basketball Coaches har i 2017 lavet en helt ny hjemmeside, hvor der findes masser af inspiration til træning og udvikling af ungdomsspillere.

Hvert år afholder FIBA en masse trænerclinics rundt om i verdenen. De fleste clinics optages og samles på FIBA’s YouTube-kanal ”Basketball Fundamentals”.

ALDERSRELATERET TRÆNING

Basketball er en sport, der udfordrer hurtighed, sætter overblik på prøve og udvikler motorik. I Falcon er det ikke en forudsætning for at spille, at man kan alting, når man starter. Derfor stiller det krav til dig som træner at kunne motivere og udvikle spillere på forskellige niveauer.

I Falcon lærer man det hele lidt af gangen, derfor kan du her finde en masse specifik information og træningsmateriale til børn i alle aldre. Hvis øvelserne er for simple, kan man selv hæve sværhedsgraden ved at inkludere en bold eller to, hvorefter mange af øvelserne uden problemer også kan anvendes til ældre ungdomsspillere.

Team Danmarks nyeste bog om aldersrelateret træning udkom i 2017 og kan downloades gratis.

Team Danmark har også lavet en bog, som er målrettet den aldersrelaterede træning af børn fra 0. til 6. klasse. Bogen findes i en elektronisk udgave.

Mere inspiration til at arbejde med børns grundlæggende motorik og koordinationstræning (Kroppens ABC) kan fås på YouTube-kanalen ”Motor Skill Learning”.

Flere basketball forbund har også lavet træningskoncepter specifikt til basketball. Et af de bedste er ”Canada Basketball Athlete Development Model”.

DIF UDDANNELSESHÆFTER

Du kan finde materialer om selve trænergerningen, hvad du skal have særlig fokus på i forbindelse med træning af børn og unge, idrætsskader og ernæring.

Alle DIF’s uddannelseshæfter kan hentes gratis som pdf-filer.

Et af hæfterne, som er specielt vigtigt for trænere som træner unge mellem 13-18 år, er ”Bliv klogere på de unge”.

DIF har også lavet en app, som kan hjælpe trænere med at diagnosticere og førstebehandle en skade, når det sker i hallen. Hovedvægten er lagt på videoer, der beskriver de tre trin, diagnose, behandling og genoptræning.

Falcon Trænerakademi

Har du ambitioner om at blive hjælpetræner? I Falcon har vi et træningsakademi for vores spillere, der gerne vil prøve kræfter med at blive træner. Vores sportsdirektør Ander Stuhr Jørgensen står for at træne og udvikle vores spillere til at blive hjælpetrænere i Falcon Basket.