Falcon Basketball Klub
Holdledere

Husk at Basketballklubben Falcon er en forening baseret på frivillig arbejdskraft.
Om opskrivning til hold
For hold fra U4-U10 er holdene ens uanset farve. Vi placerer i det omfang det er muligt gerne børn på hold med deres kammerater.
Fra U12 og op har vi øvede hold med farven Gul, Orange hold for knap så øvede og Sort hold hvor der er plads til begyndere og for dem hvor det sociale er mindst lige så vigtigt som det sportslige.
U11 er et overgangsår mellem mini og ungdomsbasket. Her vil det heller ikke være muligt at skrive sig op til Gule hold. På den måde kommer man ikke som begynder til at skifte hold efter kort tid.
Når man skriver sig op er man meget velkommen til at skrive en besked til træner/holdleder. F.eks. hvis man er øvet spiller og gerne vil på et af vores Gule eller Orange hold.
Når man tilmelder sig via formularen, kommer man på venteliste og får en bekræftelse per mail på opskrivningen. Indtil træneren/holdlederen godkender ens indmeldelse og opretter en på holdet, kan man IKKE komme til prøvetræning.
De fleste hold er fyldt, og dermed kan vi ikke med det samme give plads til alle nye der tilmelder sig. Man får også en bekræftelse per mail, når man bliver oprettet på holdet og dermed meldt ind.
Når man bliver godkendt og oprettet på holdet, skal man betale kontingent med det samme. Man har dog mulighed for at få refunderet kontingentet indenfor 30 efter oprettelse, som er vores prøveperiode. (Den har tidligere været 14 dage, men vi har udvidet perioden, således at man har rimelig mulighed for at beslutte sig, selvom man ikke kan nå at deltage i alle holdets træninger i perioden.) Man har i perioden mulighed for at melde sig ud ved at skrive til medlem@falconbasket.dk, og oplyse kontonummer hvortil kontingentet skal refunderes.
Udmeldelse i øvrigt sker også ved at skrive til medlem@falconbasket.dk
Betalingsterminer er som følger:
Kontingent for efterårssæsonen (august-december) trækkes/skal betales den 5. august.
Kontingent for forårssæsonen (januar-maj) trækkes/skal betales senest 15. januar.
Der udsendes automatisk kontingentopkrævninger via mail til den e-mailadresse der tilhører medlemsprofilen. Har du ikke modtaget en opkrævning, skal du sikre dig:
Spørgsmål vedrørende kontingenter og betaling af disse rettes til kassereren på medlem@falconbasket.dk
Ved manglende betaling af kontingent
Træner/holdleder orienteres om den manglende betaling. Såfremt et medlem ikke har betalt kontingent ved forfald (hhv. 5. juni og 2. januar), eller kontaktet klubbens kasserer for eventuel aftale, inden 10 dage efter forfald kan medlemmet blive ekskluderet af Basketballklubben Falcon.
Er man i restance, har man ikke stemmeret til generalforsamling og man har ikke ret til at deltage i træning, kampe eller andre af klubbens aktiviteter.
Rettigheder som medlem
Som medlem af Basketballklubben Falcon har man ret til at træne med det hold man er tilmeldt.
Man har som medlem, også passivt medlem, stemmeret til generalforsamlingen. Inaktive betaler ikke kontingent og har derfor ikke stemmeret ved generalforsamlingen.
Udmeldelse
Ønsker man at melde sig ud af klubben, skal man skrive til Falcons kasserer på mailadressen: medlem@falconbasket.dk.
Der findes allerede en profil med samme navn og mailadresse på Holdsport.dk. Vil du logge på denne, eller oprette en ny?
Bülowsvejhallen, Bülowsvej 34, 1870 Frederiksberg C