2020 - U6 mix - familiebasket

Falcon Minibasket


”Skaber man glæde, bliver det sjovt.

Bliver det sjovt, vil man det mere.

Vil man det mere, gør man det mere.

Gør man det mere, bliver man god”

Citat Chanan Colman, tidl landsholdsanfører.


Velkommen til Falcon Basketball – U6 2020 Mix


Der er ikke venteliste på dette hold


Hos os handler det om at have det sjovt sammen – barn og forælder – mens vi leger, bevæger os og styrker kroppen på en tryg og motiverende måde.


Vi træner ikke bare basketball – vi bygger fundamentet gennem sjove aktiviteter, der styrker balance, koordination og motorik.


Vi hopper som frøer, løber som lyn og balancerer som små akrobater. Og så leger vi med bolden! Vi øver centrale basketballkast som gå væk-kastet, kaninørekastet og ørekastet – og børnene lærer helt naturligt at gribe, kaste og bevæge sig med bolden.


Vores træning er tilpasset børnenes alder og fyldt med legende udfordringer, hvor børnene lærer i deres eget tempo – altid med en voksen tæt på.


Vi skaber en glad og tryg ramme, hvor bevægelsesglæde og fællesskab er i centrum, og hvor vi som trænere støtter både barnets og forældrenes oplevelse.


Hos Falcon Minibasket lægger vi grunden til en sund og aktiv barndom – med masser af grin, læring og gode oplevelser sammen.


Vi ses!

    Kalender (træning, kamp og andre aktiviteter)

    Der er i øjeblikket ingen fremtidige aktiviteter

    Trænere

    Profile Image
    Falcon Minikoordinator
    Lars Nielsen

    Jeg er Falcons Minikoordinator og er ansvarlig for den pædagogiske tilgang og det faglige indhold for vores yngste hold - U9 og ned. 


    Jeg er ikke holdets træner, men vi kommer til at mødes da jeg jævnligt deltager i træningen.


    Har I spørgsmål i forhold til klubben eller træningen, som træneren ikke kan svare på, kan I skrive til mig.

    Kontingent

    950,00 kr. 15. aug